Slip brugerne løs

Vi mødtes  i går med Anne-Marie for at følge op på vores ikke-bruger forløb og planlægge arbejdet i de kommende uger. 

Da det ikke har kunnet lykkes, at finde nok egnede ikke-brugere til at gennemføre den planlagte workshop på lørdag, blev vi hurtigt enige om, at aflyse den og i stedet finde en anden måde at få indblik i ikke-brugernes verden på. 

Vi blev enige om, at fokusere mere snævert på den gruppe af ikke-brugerne, der først for nyligt er stoppet med at bruge bibliotekets tilbud. Det vil sige brugere, der har et lånerkort, men som ikke har brugt det i over et år. Dem vil vi kunne finde i bibliotekets brugerdatabase. Vores tanke er, at taget kontakt til en håndfuld af disse ikke-brugere og interviewe dem om, hvilke årsager der har været til at de ikke længere bruger biblioteket. De første, undersøgende interviews vil Anne-Marie tage sig af og herudfra lave en interviewguide, som vi andre i projektgruppen kan bruge i de følgende samtaler. For at gøre arbejdet så let som muligt, vil vi lave interviewene telefonisk. På denne måde håber vi bedre at kunne finde nogle ikke-brugere der vil deltage.

Jannik undersøger i samarbejde med biblioteksstyrelsen hvorvidt vi rent juridisk kan gennemføre projektet på denne måde. Hvis det viser sig ikke at være muligt at tage uopfordret kontakt til ikke-brugerne på denne måde, vil vi i stedet finde nogle, der giver os deres samtykke til at blive ringet op. Vi forestiller os at gennemføre omkring 7-8 interviews i løbet af de kommende uger.

Bevæbnet med en interviewguide og en stak postkort, foldere og bogmærker om nogle af bibliotekets services drog vi mandag formiddag ud i byen for at møde borgere uden for vores trygge rammer.

Vi ville vide noget om, hvad folk ved om biblioteker, og hvor de ved det fra. For at bryde isen lagede vi ud med “Gi’ mig 3 fordomme om biblioteket” og sluttede af med at tilbyde en personlig rundvisning på Hovedbiblioteket.

I forventning om at folk, der sidder og venter, har tid til en snak, valgte vi ventesalen på banegården som scenen for vores debut som facere. Vi fik et par gode interviews og en enkelt afvisning af en kvinde, der var fordybet i sin avis. Ikke alle vil forstyrres.

Vi fortsatte optimistisk videre til indkøbscentret Bruun’s Galleri. Sådan en formiddag lader folk til at have god tid, og det var da heller ikke svært at komme i snak med flere her. Vi lagde ambitiøst ud med et gruppeinterview af tre yngre mennesker. “Kedeligt, kedeligt, kedeligt!” De havde bare ikke lyst til at komme på biblioteket. Under megen morskab gjorde vi vores bedste for at sælge alle mulige og umulige services til dem, men de fik helt klart deres behov dækket på nettet.

Anderledes var det med en ung pige, der kun brugte sit lokalbibliotek i forbindelse med skoleopgaver, fordi hun ikke synes, der er noget, der appellerer til unge. Biblioteket er kedeligt, stille og gammeldags. Hende kunne vi fortælle om MindSpot på Hovedbiblioteket, og tilbudet om en personlig rundvisning sagde hun begejstret ja tak til. Og også med indvandrerkvinden, der helt sikkert vil dukke op til mindst en af vore internetintroduktioner.

På Strøget facede vi en facer fra Amnesty International; dén organisation vidste vi mere om, end han vidste om biblioteket! “Nej, det tager ikke flere uger at få lavet et lånerkort.” “Nej, det koster ikke noget.” Han havde gode minder om biblioteket hjemmefra og ville faktisk gerne låne igen og kommer til en rundvisning.

Hvad lærte vi:

• Sig med det samme, hvor I kommer fra, inden I spørger, om I må stille nogle spørgsmål 
• Du kan få meget at vide på et par timer, vi nåede 8 interviews på 2 timer
• Hav noget infomateriale med til at dele ud af, når der viser sig interesse for en konkret service
• Vælg et sted, hvor du kan finde et bredt udsnit af befolkningen
• Vær opmærksom på ikke at overskride folks private zone i det offentlige rum
• Gå ud to og to, en til at notere og en til at interviewe
• Stil korte, enkle spørgsmål
• Prøv selv, det er ikke farligt

Efter en veloverstået sommerferie er projektgruppen igen i gang med at afprøve metoder til brugerinddragelse.

I efteråret har vi valgt at gennemgå et længere forløb, i samarbejde med Alexandra-Instituttet, omkring brugernes viden om biblioteket samt hvilken oplevelse af atmosfære og stemning bibliotekets brugere har.

I denne forbindelse afholdt vi d. 2 september 2008 en kort workshop for medarbejdere på HB, der er i daglig kontakt med brugerne. Det vil sige medarbejdere fra disken, bibliotekarer, borgerservice og andre, der til dagligt servicerer brugerne og er med til at tegne biblioteket udadtil.

Workshoppen var, i modsætning til de tidligere workshopformer vi har anvendt, forholdsvis kort. Vi ville gerne afprøve mulighederne for, at afholde små, lokale workshops med et begrænset antal deltagere og med en kort, effektiv dagsorden. For at hjælpe med til dette foregik arrangementet på biblioteket, før åbningstiden.

Workshoppen var tilrettelagt således, at deltageren, efter en kort introduktion, to og to fortalte historier om deres egne oplevelser af god service. Disse historier blev herefter brugt som grundlag for et snak om hvilke værdier, der kendetegner det gode møde med mellem kunden/brugeren på den ene side og ekspedienten/tjeneren osv. på den anden. Disse værdier blev sammenfattet i nogle enkelte nøgleord.

I anden runde skiftede deltagerne partner og fokus rettedes indad imod biblioteket selv. Hvilke misforståelser oplever personalet fra brugerne og hvordan imødekommes disse? Hvordan kan nogle af de værdier medarbejderne selv sætter pris på, når de er kunder andre steder, bringes i spil i en bibliotekssammenhæng?

Den anden runde blev også brugt til at identificere, hvor på biblioteket brugernes misforståelser bliver synlige for medarbejderne. Disse oplysninger skal vi bruge i næste fase af forløbet, hvor vi vil forsøge at opsøge brugerne. Det viste sig i denne sammenhæng at være en fordel, at workshoppen foregik i selve biblioteket og ikke i f.eks. et mødelokale eller lignende. De omgivelser snakken kredsede om var lige ved hånden og det blev naturligt at henvise til konkrete, fysiske områder af biblioteket.

Projektgruppen mødes igen torsdag og arbejder med materialet fra workshoppen.  

I går havde den resterende del af projektgruppen, dvs. dem der ikke er på ferie, et møde med Astrid fra Alexandra Instituttet. Her præsenterede Astrid de ideer til metoder og arbejdsproces, som hun havde fundet interessante for os at arbejde videre med.

Udgangspunktet lå i de overordnede fokusområder, som vi i fællesskab med Antrofokus har besluttet at lade projektet kredse om i efteråret. Det vil sige: Information omkring biblioteket, Atmosfære og hyggelig stemning på biblioteket, Unge som fremtidens personale samt ikke-brugere. Til hvert område havde Astrid udarbejdet et foreløbigt procesforløb. Disse vil både vil give os mulighed for at få prøvet en række nye metoder af og samtidigt give os et input til arbejdet med forbedringer indenfor de enkelte områder.

Fælles for processerne er, at de alle starter med en indsamling af de eksisterende erfaringer hos bibliotekets personale f.eks. gennem en workshop. Herefter rettes fokus imod brugerne og deres opfattelse af forholdene på biblioteket. I denne fase vil vi inddrage en række af nye metoder, herunder cultural probes og korte, uformelle in-situ interviews. 

De sidste faser af processerne omhandler egentligt designarbejde, hvor vi, i samarbejde med brugere og personale, vil udvikle konkrete forslag til forandringer i bibliotekets indretning, tilbud osv. Dette vil igen komme til at foregå igennem brug af udvalgte designmetoder, og arbejdet må gerne foregå rundt omkring på biblioteket.

I forhold til de metoder vi tidligere har arbejdet med, vil metoderne i efteråret være præget af en mere konkret og hurtig tilgang. Hvis det skal kunne lade sig gøre at gennemføre iinterviews of worksshops uformelt og hurtigt, kræver det at spørgsmålene og temaerne er meget konkrete og retter sig direkte i brugernes egne opleveser og ønsker til biblioteket. Herved håber vi også at kunne finde andre grupper af deltagere end de, der deltog i forårets lange og mere abstrakte workshops.

Da det ikke er muligt for os at gennemføre alle aktiviterne i planen, valgte vi indtil videre primært at tage fat på temaet omkring information. Indenfor dette tema er der dels en række interessante metoder at afprøve og samtidigt er det tilpas konkret til at vi vil kunne få nogle brugbare erfaringer ud af det, også på kort sigt. De andre teamer vil vi forsøge at inddrage i denne process, så vi også får de centrale erfaringer med fra disse.   

En del af aktiviteterne vil med fordel kunne udføres i samarbejde med andre projektgrupper og bibliotketets daglige personale. Vi forventer derfor også at inddrage dem i løbet af efteråret.  

Projektgruppen mødes igen onsdag for at planlægge de overordnede forløb med datoer og målsætnigner for de enkelte faser af arbejdet.�

I foråret og de tidlige sommermåneder 2008 gennemførte vi i projekt Slip Brugerne Løs en omfattende spørgeskemaundersøgelse, der havde til formål at give os et klarere billede af, hvilke tilfredshed brugerne af hovedbiblioteket i Århus havde med bibliotekets tilbud. Her vil vi samle op på de erfarnger vi gjorde os i arbejdet med skemaerne. Hovedfokus vil ligge på den oplevelse vi i projektgruppen havde af forløbet, men løbende vil vi også komme ind på den rolle som vores eksterne samarbejdspartner spillede. 

Udarbejdelsen af skemaerne

Spørgeskemaerne blev til gennem et samarbejde mellem vores egen projektgruppe fra Hovedbiblioteket i Århus og konsulentfirmaet Antrofokus. Igennem et par indledende møder med Anne-Marie fra Antrofokus blev det aftalt, at Anne-Marie skulle stå for udarbejdelsen af skemaerne, mens vi skulle stå for det praktiske arbejde med at finde brugere til at udfylde dem.

Anne-Marie indledte arbejdet med skemaerne ved igennem nogle dage at følge udvalgte brugeres færden på biblioteket og derigennem få indblik i hvilken oplevlese de havde af tilbudene og fasciliteterne på biblioteket.

Resultatet af dette arbejde blev et spørgeskema med 74 spørgsmål, der omhandlede hvilke materialer biblioteket skulle stille til rådighed, den fysiske indretning, stemningen, hvilke andre tilbud der skulle være (Foredrag, tilbud rettet imod unge, lektiehjælp mm.) samt ønsker til bibliotekets fremtidige udvikling.

Spørgsmålene var for hovedpartens vedkommende udformet som udsagn, som deltageren skulle svare på, hvor vigtigt var for hans/hendes brug af biblioteket. Herefter skulle det samme udsagn vurderes ud fra, hvor godt hovedbiblioteket løste det pågældende på nuværende tidspunkt. Begge svar blev givet som tal på en femtrinsskala, hvor 1 betød absolut ikke vigtigt / slet ikke opfyldt og 5 absolut vigtig / helt opfyldt.

Udover udsagnsspørgsmålene rummede skemaerne også en kort række afkrydsningsspørgsmål, der omhandlede deltagerens alder, køn og brug af biblioteket. Spørgeskemaet blev trykt på papir og udfyldt i hånden.

For, at kunne bruges statistisk, skulle vi bruge et datamateriale på mindst 150 besvarelser. Af hensyn til Antrofokus, der også skulle stå for indtastningen og bearbejdelsen af skemaerne efterfølgende, blev vi enige om, ikke at skaffe meget mere end 150 brugbare besvarelser. Antrofokus skulle bruge de færdige skemaer allerede 2-3 uger senere, vi stod derfor i lidt af et tidspres på dette tidspunkt.

Planlægning af arbejdet

Vi stod i projektgruppen, som sagt, selv for at skaffe de 150 besvarelse. Et tal, der i første omgang virkede højt. Processen med at finde brugere til at udfylde skemaerne blev derfor indledt med et kort møde, hvor vi lagde an plan for, hvordan vi greb sagen an. Oprindeligt havde vi forestillet os at gennemgå samtlige spørgsmål med hver enkelt deltager. Herved håbede vi både at kunne sikre os, at alle skemaer blev udfyldt korrekt og samtidigt få lejlighed til at få skabt en personlig kontakt til en stor gruppe af brugere. Denne kontakt havde vi forestillet os kunne bruges senere i projektforløbetog det var derfor planen at udnytte arbejdet med spørgeskemaerne til at få indsamlet deltagernes e-mailadresser.

Med 74 spørgsmål, der for hovedpartens vedkommende skulle besvares ud fra to parametre viste det sig dog hurtugt umuligt, at gennemføre arbejdet på den planlagte måde. I stedet valgte vi, at lave en kortfattet guide til besvarelse af skemaet og primært lade deltagerne udfylde det på egen hånd. På dette tidspunkt var vi dog stadig meget i tvivl om, hvor lang tid vi skulle regne med at bruge på arbejdet, før vi havde 150 brugbare skemaer.

Derfor afsatte vi forholdsvist mange arbejdstimer til arbejdet i den første uger herefter. Rent praktisk lavede vi en arbejdesplan, hvor gruppens medlemmer blev tildelt forskellige dage, hvor de så kunne bruge tiden på at finde deltagere.

 I denne fase af arbejdet førte den store tvivl omkring tidsforbruget til en del frustration i gruppen. Dette drejede sig mest om, hvorvidt vi ville være i stand til at få udfyldt nok skemaer indenfor tidsrammen og stadig have tid til øvrige arbejdsopgaver.

Udfyldelse i samarbejde med brugerne

De første erfaringer fra det praktiske arbejde med at få udfyldt skemaerne var heldigvis gode. Det viste sig let at finde biblioteksbrugere, der ville deltage og vi fik i den første uge udfyldt mange skemaer.

Rent praktisk greb vi det sådan an, at vi henvendte os personligt til brugere, som vi vurderede kunne være interesserede i at deltage. Vi henvendte først og fremmest til brugere der sad rundt omkring på biblioteket i sofaer eller ved studiepladserne. Her gennemgik vi kort skemaet sammen med deltageren, der selv efterfølgende udfyldte skemaet. De færdige skemaer hentede vi selv senere eller også afleverede deltagerne dem ved disken, hvor der også var opstillet en indsamlingskasse. I den anden uge, blev denne fremgangsmåde suppleret af et opslag i det åbne rum omkring hovedbibliotekets hovedindgang. Dette resulterede også i en række besvarelser. 

I enkelte tilfælde gennemgik vi hele skemaet med brugere der havde vanskeligt ved at udfylde det på egen hånd på grund af dårligt syn, manglende sprogfærdigheder eller andre problemer. Vores erfaring med denne fremgangsmåde, der mindede meget om vores oprindelige ide til arbejdet, var at det tog fra 25 min til en times tid at få udfyldt skemaet. Når deltagerne selv klarede det, tog det omkring 10-20 minutter.

Vores oplevelse af, at arbejde på denne måde var meget positive. Vi fik gennem arbejdet en god kontakt til de daglige brugere af biblioteket og en masse tilbagemeldinger og forslag til forbedringer. For også at kunne bruge disse oplevelser senere i projektarbejdet, blev de vigtigste løbende samlet på projektets blog sammen med vores egne reflektioner over arbejdet med skemaerne som metode.

Sammenlignet med vores indledende forestillinger om et kæmpe tidsforbrug og vanskeligheder ved at finde villige deltagere gik arbejdet med skemaerne godt. Vi fik færdiggjort skemaerne på to uger, uden at det gik ud over deltagernes øvrige opgaver. Samlet endte vi med et timeforbrug på lige omkring  50 timer. 

“Kan du ikke bare skrive, at der overhovedet ikke er grund til at lave noget om? Biblioteket er godt, som det er”, sagde en ældre mand til mig, da jeg (forgæves) forsøgte at lokke ham til at være med i spørgeskemaundersøgelsen. Tak for roserne, men dem kan jeg jo desværre ikke få ind i skemaet!

Jeg oplevede ca én ud af fem, der takkede nej – pænt og høfligt! Ingen sure reaktioner, tværtimod en kolossal velvilje. Jeg fik det indtryk, at brugerne gerne ville bidrage, fordi de er glade for biblioteket.

Skemaet var omfangsrigt, og nogle takkede nej af dén grund. De fleste gik uden betænkeligheder i lag med det og kommenterede ikke indholdet. Efter min helt personlige mening havde skemaet en alvorlig brist i logikken i kolonne 2, og hver enkelt ‘offer’ fik en kort introduktion til spørgsmålene. Jeg valgte på mine ‘vagter’ at tilbyde kaffe/te/koldt vand som en slags belønning, jeg kom springende med, når de havde sat sig med skemaet.

At en del kolleger (og vi selv) blev overraskede over, at det gik så strygende med at få besvarelserne i land, anskueligggør nok vores fordomme om, at vore brugere ikke gider bruge tid på at bidrage til bibliotekets udvikling. Den slags fordomme blev gjort grundigt til skamme af forløbet omkring denne spørgeskemaundersøgelse.

Mindst 150 brugere gad godt bruge 15-20 minutter af deres tid i uge 20 og 21!

Første dag i felten!

Det virkede overvældende og noget uoverskueligt, da vi blev præsenteret for spørgeskemaet. Hvordan vil brugerne modtage dette skema med hele 74 spørgsmål, og de skal rates to gange? Vi må sørge for, at der er kaffe, isvand, frugt, guf……at de kan sidde behageligt i gode omgivelser. Det bliver vist rigtigt svært at få 150 udfyldte skemaer i kassen. På med vanten og igang, håber, at vi når det på de 3 uger, vi har til rådighed.

Alle bange anelser blev gjort til skamme. Allerede på første “vagt” var jeg ved at lette.  2 timer inde i opgaven havde jeg allerede været i dialog med 12 brugere, der smilende, imødekommende og særdeles interesseret selvfølgelig meget gerne ville deltage i vores undersøgelse. Flere undrede sig dog over, at vi vil ændre (udvikle) biblioteket, for det er bare rigtigt godt og dejligt som det er nu.

Mange deltagere skubbede det til side, de nu var igang med, og efter en kort introduktion gik de igang og besvarede skemaet på egen hånd, andre skulle guides lidt og have en mere uddybende vejledning. Jeg havde den dag også fornøjelsen af at møde en ældre herre fra Tyrkiet, der har boet her i Danmark i 40 år. I alle de år er han, kommet her i huset flere gange om ugen. Nu tog han også ofte sit barnebarn med, fortalte han.

Han kunne dog ikke læse dansk, så i fællesskab arbejdede vi os igennem de 74 spørgsmål. Det var en fantastisk positiv udfordring, han var yderst tålmodig, når jeg lidt famlende efter ordene skulle forklare begreber som skæve events – hjemlighed – aktiviteter der lefler for unge – ergonomiske møbler. Et dejligt møde med en bruger, som i kraft af, at jeg er tilknyttet Disken, nok ikke ville have “mødt”, da han betjener sig selv.

Opgaven med spørgeskemaundersøgelsen har givet mig lejlighed til at komme i dialog med vores brugere om helt andre temaer end vanligt. Her var ikke noget med bøder, finde reserveringer eller bortkommet materiale. Jeg har også haft mulighed for bevæge mig rundt i huset og opdage, at alle kroge bliver benyttet – så dem kunne vi nok bruge lidt flere af. Opløftende at se, hvor mange der bevæger sig hjemmevant rundt og helt klart trives hos os.

�

I de sidste par dage har vi fortsat været i gang med spørgeskemaerne. Vi har fået besvaret en del og målsætningen på 150 besvarelser ligger ikke langt væk.

Vi har suppleret den direkte, personlige henvendelse med et opslag i det åbne rum omkring hovedingangen, hvor en del af brugeren også har siddet og udfyldt skemerne tidligere på ugen. Det har givet en del uopfordrede besvarelser.

I den dialog vi har haft med brugerne, har en del udtrykt en smule forvirring omkring  spørgeskemaets udformning. Flere føler at det er vanskeligt at forholde sig til spørgsmål, der ikke direkte vedrører deres egen brug af bibliotekets tilbud. Andre mener at spørgsmålene er svære at forholde sig til pga. deres lidt diffuse eller fremmedartede ordvalg. Det gælder f.eks. for spørgsmål som: “minimere oplevelsen af bedemandsstemning på biblioteket”, der findes som nr. 48 i skemaet.

En anden problematik, der er blevet tydeligt i vores dialog med brugerne er, at hovedparten af spørgsmålene er formuleret som et udsagn, der ønskes øget eller mindsket. Flere brugere har efterlyst mulighed for, at kunne besvare udsagnene negativt og altså give udtryk i hvilken retning de ikke ønsker at biblioteket skal bevæge sig i.  Samtidigt har der været en stor usikkerhed omkring, hvordan man skulle håndtere sprøgsmål, man ikke mente at kunne svare på. En “ved ikke” svarmulighed kunne have været en løsning her.

Vi fortsætter arbejdet med skemaerne i den kommende uge.

I dag har vi fået taget hul på arbejdet med at finde biblioteksbrugere til at besvare de spørgeskemaer, Antrofokus har udarbejdet til os. Ved vores møde i sidste uge var der en del usikkerhed omkring, hvordan vi bedst griber sagen an. Vi var specielt i tvivl om tidsforbuget ved besvarelse af hver enkelt skema. 

Optimalt set ville vi helst gennemgå hele skemaet med hver enkelt bruger hver for sig, for derved at komme misforståelser i møde og samtidigt få skabt en kontakt vi kan trække på senere i forløbet. Men da vi minimum skal bruge 150 besvarede skemaer, ser dette ikke ud til at kunne lade sig gøre.

I stedet har vi valgt at henvende os personligt til hver enkelt deltager, som så efterfølgende udfylder skemaet alene, men med os i nærheden. På denne måde får vi skabt en personlig konkakt, uden at vi behøver at bruger for lang tid på hver enkelt deltager. 

Erfaringerne fra den første dag med denne fremgangsmåde har været gode. Det har været forholdsvist let, at finde villige deltagere og de fleste lader til at kunne udfylde skemaerne på egen hånd. Fordelen ved at uddele skemaerne personligt har været, at det giver os en fornemmelse af, hvilke brugere der evt. kunne have vanskeligheder i besvarelserne. Derfor har vi let kunnet træde til og hjælpe med besvarelserne i de tilfælde, hvor der har været behov for det. Det har givet nogle gode snakke om spørgsmålene og biblioteket i det hele taget. Der bliver derfor en udfordring i, at få opsamlet på disse erfaringer, der ikke rigtigt bliver fanget i selve spørgeskemaerne. Jeg forestiller mig, at et afsnit af wiki’en vil kunne bruges i denne sammenhæng. 

I et enkelt tilfælde gennemgik vi hele skemaet med en bruger, der havde vanskeligt ved at læse spørgsmålene pga. dårligt syn. I dette tilfælde, der mindede meget om vores oprindelige idé til, hvordan besvarelserne skulle foregå læste én fra projektgruppen samtlige spørgsmål op for brugeren og hjalp til med besvarelserne. Det viste sig at tage godt 20 minutter. 

I de kommende dage fortsætter vi arbejdet med skemaerne og vil derfor være at finde i det åbne område i hovedbibliotekets forhal.

Efter afslutningen på vores samarbejde med Strong Bright Hearts, er det blevet tid til at kigge fremad imod nye samarbejder. Vi afholdt onsdag d. 7. Maj derfor et fælles møde, hvor hele projektgruppen fik mulighed for at møde vores to nye samarbejdspartnere: Anne Marie fra Antrofokus og Astrid fra Alexandra Instituttet. Tanken er, at de to samarbejder skal køre sideløbende, så vi løbende kan begynde at bringe resultater og erfaringer i spil. Samtidigt er det ideen at Antrofokus og Alexandra Instituttet begge skal bidrage til den håndbog, som vi forestiller os projektet munde ud i. I den forbindelse gennemgik vi den foreløbige plan for bogen og talte om, hvem der ville kunne bidrage bedst hvor.  

Antrofokus vil igennem de kommende måneder bidrage til Slip Brugerne Løs gennem anvendelsen af et antropologisk fokus på bibliotekets brugere og ikke-brugere. Samarbejdet kommer til at rumme 5 overordnede faser, med skiftende fokus og målsætning. I den første fase, der allerede er igang, vil fokus ligge på, at få skabt os et fælles billede af bibliotekets brugere. Det vil dels ske gennem feltobservationer fra Anne Maries side og igennem et spørgeskema, også udarbejdet af Anne Marie. Målsætningen er, at vi skal danne os et billede af, hvilke ønsker og behov bibliotekets brugere har og hvorvidt biblioteket i øjeblikket er i stand til at opfylde disse. 

I den efterfølgende fase er planen, at resulaterne skal omdannes til en række personaer, som vi kan anvende i det senere forløb. 

I tredje fase af samarbejdet sætter vi i fællesskab fokus på bibliotekets ikke-brugere. Dvs. de borgere i Århus, der i øjeblikket ikke anvender bibliotekets tilbud. Det er centralt for os at få et billede af, hvem disse ikke-brugere er og deres grunde til ikke at bruge bibliotket. 

Samarbejdets sidste to faser omhandler udarbejdelse af tekst til brugerinddragelseshåndbogen og hjælp til evaluering af de metoder vi har valgt at tage med i bogen. Ideen er her, at vi gerne vil have en så fagligt bred vurdering af metoderne.

Alexandra Instituttet vil i samme periode bidrage med forslag til forskellige metoder til brugerinddragelse og brugerdrevet innovation. Det er i dette samarbejde projektgruppens opgave at få afprøvet metoderne indenfor en bibliotekskontekst i samarbejde med brugere og biblioteksansatte. I den forbindelse får vi behov for, at skabe os et netværk af brugere og ansatte som vi kan trække på.

I de kommende uger vil vores primære fokus ligge på, at få så mange brugere som muligt til at udfylde spørgeskemaet, så vi kan få så stort og dækkende et datamateriale som muligt. Vi vil derfor være at finde i hovedbibliotekets forhal i de meste af åbningstiden.

Da vi i denne periode  vil komme i personlig kontakt med mange brugere, vil vi også bruge lejligheden til at få etableret et begyndende brugernetværk i form af en mail-liste. Det er endnu uklart, hvilke former for brugerinddragelsesmetoder vi kommer til at arbejde med senere i forløbet. Men højst sansynligt får vi behov for at kunne invitere brugerne til forskellige former for events eller workshops.